Ikke langt fra den smukke toscanske perle, Montepulciano, ligger feriestedet Agriturismo Sanguineto.
Agriturismo Sanguineto stiger næsten op blandt de bølgende, toscanske bakker, men absorberes samtidigt mellem vinmarker og gamle olivenlunde. Stedet er for dig, som vil opleve den autentiske og charmerende stemning i et af Italiens mest elskede områder.
Ejendommen
Agriturismo Sanguineto er en gammel gård, der er restaureret med stor respekt for de italienske traditioner i området.
I hovedbygningen er der blandt andet smukke terra cotta gulve, fritliggende bjælker i loftet og stilfuldt indrettede lejligheder. Der er i alt 9 lejligheder på Agriturismo Sanguineto, som alle har egen indgang. Alle lejligheder har som minimum et soveværelse, køkken/alrum med alle nødvendige køkkenfaciliteter, badeværelse (med enten bruser, badekar eller hydro-massage bad), satellit-TV og telefon.
I en nyere bygning er der reception og spisesal, hvor morgenbuffeten (og evt. andre måltider) bliver serveret mod bestilling. Udeområdet består af en flot have med græsplæne, buske, palmer, roser og en fantastisk udsigt. Her er der også en møbleret terrasse, og nedenfor ligger swimmingpoolen på 17 x 9 m med liggestole og parasoller.
I 2014 opførte Agriturismo Sanguineto et wellness-område, som sidenhen er prisbelønnet for sine faciliteter og design. Her kan I få en unik SPA-oplevelse i sauna og whirlpool med udsigt til haven og det toscanske landskab samt et dampbad, hvor musik, farver og dufte skaber en forfriskende og tilstedeværende følelse.
Beliggenhed
I byen Montepulciano, der ligger fire km fra Agriturismo Sanguineto, finder I de nærmeste indkøbsmuligheder og restauranter. Med en lidt længere kørselstid kan I let komme til byer som Pienza, Cortona, Siena, Arezzo, Perugia og Cetona – det er egentlig kun jeres oplevelseslyst, der sætter grænserne!
Det nærliggende område i Val d’Orcia og Valdichiana byder på mange spændende aktiviteter inden for kunst og kultur samt intet mindre end fantastiske vine og vingårde. I området bliver der produceret de kendte og velsmagende Vino Nobile og Rosso di Montepulciano vine, som I kan smage til vinsmagningsarrangementer.
På Agriturismo Sanguineto står der mountainbikes til rådighed, hvis I vil ud og udforske den toscanske natur. I kan også skifte jernhesten ud med en rigtig en af slagsen. Så kan I opleve det toscanske landskab fra en behagelig hesteryg, der fragter jer roligt rundt. I kan derudover besøge termiske bade i området eller lære at mestre det italienske køkken på madlavningskursus.
Med kombinationen af kunst, kultur og natur samt den landlige fred og ro er Agriturismo Sanguineto et ideelt feriested. Her får I alle bekvemmeligheder, der er brug for på en ferie i Toscana, såsom swimmingpool, flotte lejligheder, masser af oplevelsesmuligheder og en beliggenhed tæt på mange af Toscanas kendte byer.
Oplevelser på stedet
Som gæst på Agriturismo Sanguineto har man mulighed for at tilkøbe sig en god smagsoplevelse eller en oplevelse som gør godt for krop og sjæl.
- Et 3-timers Italiens madlavningskursus (70 euro pr. person. Skal bestilles forud for rejsen. Minimum antal deltagere: 2.)
- 2 timers SPA inkl. sauna, dampbad, et udvalg af kropsbehandlinger mm. (50 euro pr. person. Skal bestilles forud for rejsen. Minimum antal deltagere: 2. Max 6 deltagere af gangen.)
- "SPA og smag" - 2 timers SPA (se ovenstående) inkl. velkomstdrink, frisk frugt, tapas af forskellig pålæg, bruschetta og oste samt vin fra Montepulciano-området. (80 euro pr. person. Skal bestilles forud for rejsen. Minimum antal deltagere: 2. Max 6 deltagere af gangen.