fbpx

Tag på rejse til Madrid og oplev en by, der i de senere år har udviklet sig til en af Europas mest dynamiske og spændende hovedstæder. På din rejse til Madrid vil du opleve, at byens dynamik ikke kun kommer af de mange forskellige kulturelle seværdigheder der findes i byen. Det kommer også af atmosfæren skabt af madrilenerne. Søger du en pakkerejse til Madrid, er vi klar på at hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning.

Spaniens smukke hovedstad står ofte i skyggen af Barcelona, som mange danskere ynder at rejse til, men Madrid overrasker de fleste og skuffer på ingen måde. Fra det elektriske shoppingstrøg Calle Preciados, med et væld af kædebutikker og stormagasiner, til de fredelige udendørs restauranter på Plaza Mayor. En ferie i Madrid henvender sig endda til de fodboldinteresserede, hvor man kan besøge Real Madrids hjemmestadion, Estadio Vicente Calderón. En rejse til Madrid i Spanien er en ferie, der byder på mange muligheder.

Oplevelser både dag og nat

På den anden side af den store boulevard Gran Via med de monumentale skyskrabere venter et væld af modebutikker, små barer, hyggelige cafeer og moderne restauranter i Malasaña. Det ligger side om side med smarte cafeer, tøjbutikker og natklubber i byens flamboyante homomiljø Chueca.

I disse områder er man i en helt anderledes verden sammenlignet med de mondæne luksusbutikker og eksklusive stormagasiner, der findes i det fine Salamanca-kvarter i byens nordlige hjørne. Men trods de forskellige stemninger og kontrastfyldte oplevelser er der en rød tråd, der er til at fornemme på din rejse til Madrid.

Tag på en rejse til Madrid og oplev en by, hvor der er rigeligt at tage sig til – også om aftenen. Her samles madrilenerne om tapasbarerne langs de skæve gader i Latina, inden turen går videre til livlige spillesteder med knitrende flamenco i højtalerne. Der er noget for enhver smag i Madrid og herunder får du en uddybet guide til seværdigheder og oplevelser på din rejse til Madrid.

Seværdigheder og oplevelser i Madrid

Berømte Plaza Mayor

Blandt Madrids mest kendte og betydningsfulde torve er Plaza Mayor, som ligger i hjertet af Madrid. Torvets første ide-fundament blev lagt i det femtende århundrede og sidenhen er torvet blevet rekonstrueret flere gange efter voldsomme brande.

I dag er Plaza Mayor omkranset af ensartede facader med 237 balkoner samt restauranter, cafeer og butikker, som kan tilgås fra pladsens ni indgange. I centrum af pladsen står statuen af Kong Philip III.

Det berømte torv har været scenen for mange begivenheder i historien. Som henrettelser, royale ceremonier, retssager udført af Den Spanske Inkvisition og tyrefægtning. I dag i de moderne tider er torvet blevet vært for fodboldkampe og det årlige julemarked. Pladsen er noget af et syn, og den bør opleves fra en af fortovscafeerne.

Plaza Mayor i Madrid

Plaza Mayor i Madrid

Palacio Real & Catedral de la Almudena

I den vestlige del af Madrid finder du det imponerende Palacio Real fra det attende århundrede. Kongeslottet var engang den spanske kongefamilies officielle residens, men bliver i dag brugt til officielle lejligheder og som turistattraktion. Her kan turister tage et kig indenfor og opleve tronsal, banketsal, våbensamling og ikke mindst Gasparini-gemakket.

Inden man bevæger sig indenfor på de 135.000 kvardratmeter af gulvplads, kan man gå en tur rundt i slotshaven og beundre den storslåede arkitektur. Et stenkast væk ligger Madrids bemærkelsesværdige katolske kirke Almudena-katedralen, som også er et besøg værd. Kirken er bygget ovenpå en gammel moské fra 1000-tallet og det tog mere en 100 år at bygge den.

 

Museumstrekanten; Prado, Thyssen & Reina Sofía

Museumstrekanten også kendt som ”The Golden Triangle of Art” byder på tre berømte kunstmuseer, som en kunstinteresseret ikke vil gå glip af på sin rejse til Madrid. Her kan du opleve nogle af malerkunstens allerstørste værker af Spaniens mest famøse kunstnere såsom Goya, Salvador Dali og Picasso.

Prado-museet er det store museum for klassisk kunst. Her kan man se kunstnere som Velazquez, Rembrandt og ikke mindst en overvældende samling af Goya-malerier. Man kan herefter fortsætte skråt over gaden til Thyssen-museet. Thyssen rummer én af verdens største private samlinger af kunst med værker af store klassikere, franske impressionister, men også moderne kunstnere. Sidst men ikke mindst er Reina Sofia Centret for Moderne Kunst også et besøg værd. Her kan man se værker af kunstnere såsom Salvador Dalí, Pablo Picasso og Miguel Barceló.

 

Shopping i Madrid

Hvis du er vild med mode, kunst og elektronik så er shopping i Madrid lige noget for dig. Madrid har nemlig et enormt udvalg af butikker i alle prisklasser og det er sågar også muligt at gøre loppefund. Hver søndag afholdes ’El Rastro’, som er et gigantisk loppemarked i området La Latina. Der er mere end 1000 stande og der sælges alt mellem himmel og jord til billige priser.

Hvis du er på jagt efter tøjbutikker med mærkevarer til middel priser, så er området omkring Gran Vía, Malasaña og gaderne ned til Puerta del Sol perfekt. Leder du derimod efter dyrere mærker, så tag til fine Salamanca, som er et dyrere område, der huser alle luksusbutikkerne og eksklusive storcentre.

El Rastro i Madrid

Loppemarked i Madrid

Oplev Flamenco-show i latinerkvarteret

I Spaniens hovedstad kan du opleve nogle af de bedst kendte flamenco-shows i verden. Flamencoen stammer hovedsageligt fra Andalusien og udtrykkes i dag gennem den karakteristiske dans akkompagneret af både sang, klap og guitar.

Udvalget af restauranter og teatre med flamenco i Madrid er enormt. I latinerkvarteret ’La Latina’ kan man ikke gå helt galt i byen, hvis man ønsker at se et autentisk flamenco-show. Her kan man undgå de mere turistede oplevelser og opleve flamenco i sin reneste kunstform. Mange steder tilbyder sågar en traditionel spansk middag inden man oplever den traditionelle flamenco. Det kan helt klart anbefales, hvis man ønsker den fulde oplevelse.

 

Templo de Debod & Teleferico de Madrid

Det er ikke til at tro, hvis man ikke vidste det, at der ligger et ægte, egyptisk tempel i parken ’Parque del Oeste’ midt i Madrid. Templo de Debod blev oprindeligt opført i det sydlige Egypten tæt ved Nilen for over 2000 år siden. I 1960 var man imidlertid nødsaget til at flytte templet, som følge af opførslen af Aswan-dæmningen. Da Spanien tidligere havde ydet støtte til redningen af Abu Simbel-templerne, donerede Egypten Templo de Debod til Spanien i 1968. Herefter blev templet genopført i Madrid i 1972. Siden da har gæster helt unikt kunne få en førstehåndsoplevelse af egyptisk arkitektur i Madrid.

Ikke langt fra Templo de Debod findes Teleférico de Madrid, som er en kabelbane, der forbinder ’Parque del Oeste’ med det enorme parkområde ’Casa de Campo’. Kabelbanen er en sjov oplevelse der giver dig et tiltrængt overblik over millionbyen og samtidig er udsigten decideret fremragende. Kabelbanen når en højde på 40 meter og er omkring 2,5 km lang. Turen ud til Casa de Campo tager omkring 10 minutter, hvor man enten kan nyde den dejlige park eller tage turen tilbage til ’Parque del Oeste’. Vær sikker på at kabelbanen har åbent, da åbningstiderne varierer efter sæson.

 

Nyd en smuk gåtur i parken El Retiro

Den 1,4 kvadratkilometer store park El Retiro var oprindeligt kongefamiliens private have i 1600-tallet og den blev først åbnet for offentligheden i slutningen af 1800-tallet. I dag er det en meget populær oase i byen, hvor det er oplagt at slappe af på en varm sommerdag.

Her er smukke omgivelser, og flere gode steder at nyde en kop varm chokolade med spanske vafler. En oplagt attraktion for turister er robådene, som udlejes det meste af året. Parken er fyldt med mange andre skulpturer og monumenter, ligesom det er smukt at gå langs de velholdte alléer. Det er også i El Retiro, at den ikoniske glasbygning Palacio de Cristal ligger omgivet af grøn natur og søer.

Palacio de Cristal i Madrid

Palacio de Cristal i Madrid

Indlæser...

Regioner i Madrid

Billeder

Send forespørgsel på rejse

Har du spørgsmål eller vil du gerne booke en rejse? Send din forespørgsel via formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

  • Date Format: DD slash MM slash YYYY
  • Date Format: DD slash MM slash YYYY