Skip to main content

Gdansk

Gdansk: Oplev den smukke Hansestad

Gdansk, som ligger i den nordlige del af Polen, er mindre end Warszawa og Krakow. Derfor er byen perfekt til en weekendtur.

Som en af de gamle Hansestæder og en af Polens mest historiefyldte byer er der i Gdansk i dag rig mulighed for at opleve en moderne dynamisk by blandet med et stort historisk, arkitektonisk islæt.

Den polske Tristad – Gdansk, Gdynia og Sopot

Det er oplagt at rejse til Gdansk, hvis du vil opleve en del af den polske ’Tristad’, der sammen med Gdynia og Sopot udgør et af de mest interessante turistmål i Polen. De tre byer ved den polske ravkyst er specielle på hver sin måde.

Du kan man tydeligt mærke historiens ånd i Gdansks over 1000 år gamle magiske kunstværker og arkitektur; smalle middelaldergader, gotiske kirker og huse i renæssancestil. I de smalle gader, der fører ned til floden, kan du blandt andet opleve købmændene, der fremviser smykker og figurer, alt sammen i rav, og endda til konkurrencedygtige priser.

Sopot er en eksklusiv kur-, bade- og underholdningsby, og den livlige Gdynia er et eksempel på polakkernes driftighed med en af de største havne i Østersøen.

Gdansk - afgørende historisk betydning

Gdansk bærer tydelige spor fra Anden Verdenskrig, som gik specielt hårdt ud over den lille by. Gdansk var tidligere en multinational by med både tyskere, polakker og jøder, og var under Versailles-traktaten beskyttet som en "fri by". I 1938-1939 begyndte Det Tredje Rige sin territoriale ekspansion og annekterede Østrig, de tjekkiske lande og Klaipeda. Polen skulle være det næste, og riget krævede deres samtykke til en tysk overtagelse af Gdańsk.

Byen blev dermed en krudttønde i polsk-tyske forhold, og Hitlers krav om, at Gdańsk skulle indlemmes i Det Tredje Rige, lancerede den største og blodigste væbnede konflikt i verdenshistorien. Nogle af de første skud fra Anden Verdenskrig, dem der kom fra det tyske slagskib Schleswig-Holstein, var rettet mod de polske soldater på Westerplatte-halvøen i Gdańsk. Polen var det første land i verden, der ydede væbnet modstand til de nazistiske angribere.

Igennem krigen blev Gdansk ramt af luftangreb fra de allierede styrker, men beholdt meget af sin infrastruktur. Men da over en million flygtninge ankom fra Østpreussen i 1944, og den sovjetiske hær nærmede sig, gik det sidste slag hårdt ud over byen, der næsten blev fuldkommen ødelagt.

Ønsker du at dykke mere ned i Anden Verdenskrigs påvirkning på Gdansk, anbefaler vi et besøg på Anden Verdenskrig-museet ("Muzeum II Wojny Swiatowej"), som lader sine besøgende fordybe sig i historierne gennem sine underjordiske udstillinger.

Gdansk har også senere haft en enorm betydning for Polens og Østeuropas moderne historie. Her stod Lech Wałęsa i 1980 i spidsen for strejkeaktionen på Gdansk-værftet, der blev grundlaget for den frie fagbevægelse Solidaritet ("Solidarności"), som blev den første fagforening i et kommunistisk land, og som i sidste ende førte til kommunismens fald. Der er ligeledes et moderne, interaktivt museum om Solidarności.

Det moderne Gdansk

Siden Gdansk blev fuldstændig ødelagt i Anden Verdenskrig, er den gamle by blevet genopbygget i 1500-tallets stil, hvor hver bygning er unik med forskellige farver, malerier og dekorationer. Det moderne Gdansk byder på et stort udbud af shopping, underholdning og restauranter til gode priser. Prøv de klassiske polske restauranter og byens bryg- og snapse-huse. Byen er fyldt med spændende og anderledes muligheder.

I Gdansk findes et utal af seværdigheder, som man som turist bør se og opleve. Herunder er et udpluk af vores anbefalinger:

Neptunbrønden

På hovedtorvet Długi Targ står den majestætiske Neptunbrønd fra 1633, som er en af Gdansks mest markante seværdigheder.

Mariakirken

    Dette er en af de største murstenskirker i verden og den største kirke i Polen. Kirken har en 500 år gammel historie, men blev alvorligt beskadiget under Anden Verdenskrig. Kirken er efterfølgende blevet restaureret og har et stort klokketårn. Fra toppen kan man få en fantastisk 360 graders udsigt over byen - men dette skal kun afprøves, hvis man er udstyret med gode sko og god mobilitet. Der er 409 trin til toppen, og vindeltrappens trin er ret smalle. Alternativt kan det anbefales at opleve middagsklokken klokken 12 udefra.

    Oliwa-katedralen

    Den store katedral er bygget i 1200-tallet i gotisk stil, og byder på masser af nord- og sydeuropæiske kunstværker. Det mest spektakulære er dets verdensberømte orgel, komplet med trompeter, engle, klokker og stjerner. Det kan være muligt at være med til en orgelkoncert, eller blot at fange en kort demonstration af dets evner hver hverdag ved middagstid.

    Oliwski Park

    Parken er byens grønne åndehul, og er værd at besøge for de smukke træer og velduftende blomster, små søer med ænder og vandfald, og cafeer og restauranter rundt om. Parken er også oplagt at besøge på vej til Oliwa-katedralen.

    Vi glæder os til at hjælpe jer med at planlægge en fantastisk rejse til Poznan med fly, hotel og spændende oplevelser!

    Fritekstsøgning

    Hoteller og ferieboliger

    Hilton Gdansk, Polen
    Hilton Gdansk
    Oplev en speciel og mindeværdig tur til Gdansk, på det fantastiske 5-stjernede Hotel Hilton Gdansk. - Det 5-stjernede Hotel Hilton Gdansk blev grundlagt i juni 2010 og er ét af de mest anerkendte ho...
    Hotel Mercure Gdansk Posejdon, Polen
    Hotel Mercure Gdansk Posejdon
    Bo på det 3-stjernede Hotel Mercure Posejdon, der ligger fantastisk godt i Gdansk. - Med kun 100 meter til stranden og lige ved promenaden ligger Mercure Gdansk Posejdon godt placeret. I nærheden fi...
    Hotel Admiral Gdansk
    Hotel Admiral
    Det 4-stjernede Hotel Admira er den perfekte base for at opleve Gdansk. - Hotellet ligger 400 m fra centrum af den gamle bydel i Gdansk og har værelser med aircondition og gratis wi-fi. Du er velkomm...

    Kort

    Send forespørgsel

    Obligatorisk oplysning
    Obligatorisk oplysning
    Obligatorisk oplysning
    Obligatorisk oplysning
    Obligatorisk oplysning
    Obligatorisk oplysning
    Obligatorisk oplysning
    this is a picture of the number 1this is a picture of the number 6this is a picture of the number 4this is a picture of the number 4
    Indsæt denne kode. Dette bruges for at kontrollere, at det ikke er en computer, som udfylder formularer automatisk.


    Logo - Rejsegarantifonden