Venedig – historie, romantik og magisk stemning
Venedig i Italien er opkaldt efter blandt andet veneterne, som omkring år 500 flygtede ud på en samling af små øer i en lagune 4 km. fra den italienske kyst. Med tiden bredte byen sig over 118 lave øer, bundet sammen af 400 broer og adskilt af 150 kanaler. I år 697 blev Republikken Venedig stiftet.
Venedig var en selvstændig stat i mere end et årtusinde, frem til år 1797. I begyndelsen var der stor indflydelse fra det byzantiske rige, men med tiden blev det både mere selvstændigt og mere en sammenfletning af de forskellige kulturer, der havde deres gang i byen. Byen var det første rigtige internationale finansielle center, der især fra det 9. århundrede og frem til det 14. århundrede havde sin storhedstid som handelscentrum med især silke, korn og krydderier samt international kunst.
Et oligarki af rige handelsmænd og aristokrater regerede byen, og de valgte en såkaldt doge (en form for fyrste) til at være byens overhoved – en titel, man blev valgt til på livstid. Mange af de overdådige bygninger langs med den største kanal Canal Grande var ejet af handelsfamilierne og derfor opkaldt derefter – navne, som holder ved den dag i dag.
I 1797 blev Venedig erobret af Napoleon, og i 1866 blev Venedig en del af det italienske kongerige.
I dag er Venedig liv og farver, og flokkevis af mennesker ønsker forståeligt nok at se de charmerende bygninger med kanaludsigt og smalle skæve gader, hvorfra man kan gå på opdagelse og suge den magiske stemning til sig. Kanalerne er de travleste ’gader’ i Venedig, hvor almindelige taxaer er erstattet med vandtaxaer, og det meste af transporten foregår til vands.
Venedig er bygget op omkring seks distrikter:
San Marco er det mest centrale distrikt, og har de fleste seværdigheder og den centrale shoppinggade Merceria.
Dorsoduro er næstefter San Marco det distrikt, der rummer flest museer. Det er blandet andet her, man finder Gallerie dell’Accademia og Palazzo Venier dei Leoni.
San Polo er distriktet, hvor man finder Rialto-broen, og hvor de oprindelige bebyggelser i Venedig fandtes.
Santa Croce er det område med færrest turister, så hvis man har brug for en pause fra menneskemængden og blot vil slentre ned ad gaderne i ro og mag, er dette distrikt et godt bud.
Cannaregio distriktet er den nordlige del af Grand Canale. Her finder I togstationen samt galleriet Ca’ d’Oro (”det gyldne hus”). Her ligger også Skt. Marys kirke. Det var også det eneste sted, hvor jøderne måtte bo under Napolens tid.
Castello distriktet finder man i den østligste del af Venedig, og her er blandt andet basilikaen San Pietro di Castello.
Venedig drukner
Venedig er desværre stærkt udfordret af at være bygget på lave øer. Jorden under de tunge marmorpaladser og kirker er saltmarsk, der langsomt smuldrer, og samtidig stiger havniveauet særligt hurtigt i området. Derfor synker byen 1-2 mm om året. Og derfor er byen i høj grad truet af oversvømmelser, der truer med at ødelægge de historiske bygninger. Senest var det voldsomt i november 2019, hvor vandstanden var 1,87m højere end normalt, og mere end 80% af byen og bygningerne var oversvømmet. Mange har derfor beskrevet Venedig som byen, der altid har levet på lånt tid, og som man skal besøge, mens den stadig står.
Italien har igangsat flere projekter for at forsøge at redde byen, blandt andet store flydende dæmninger uden for byen til at tage noget af tidevandet. Derudover er der også indført en turistskat for overnattende i den historiske bymidte samt en indgangspris for dags- og krydstogtgæster.
