Den mest kendte by i regionen er selvfølgelig Venedig, besøgt af millioner af turister hvert år. Men Veneto regionen byder på mange flere og utrolig mangfoldige oplevelser. Alene naturen i regionen byder på en utrolig diversitet, med Dolomitterne, den østlige bred af Gardasøen, de lange sandstrande ved byer som Jesolo, Bibione, Cavallino og Caorle, og mange andre steder.
Blandt denne spektakulære natur finder man også en rig kulturarv, der gør Veneto til en fascinerende feriedestination. Med større must-see byer som Venedig, Treviso, Padova og Vicenza, kombineret med mindre smukke landsbyer som Arquà Petrarca, Monselice, Asolo og Bassano del Grappa er der et hav af muligheder for at opleve områdets historie.
Området er et også mekka for vinelskere, man skal ikke køre langt for at komme til områder, som får ens smagsløg til at løbe i vand. De mest kendte vine er den kraftige Amarone og Valpolicella, men også de lettere Bardolino vine er værd at smage på. Hvis I tager til Verona er det også oplagt at smage på Soave, som er en dejlig tør Italiensk hvidvin.
Er man til vin med bobler, så kan det varmt anbefales at besøge Treviso, byen er kendt for sin mousserende vin, Prosecco. Området er Italiens svar på det franske champagne-område. Udover vinen er byen også skaberen er den legendariske Italienske dessert, tiramisu.
Ingen galleri billeder til denne rejse.