Tag på rejse til Perugia som er en munter og livlig by, og en af Italiens ældste. Oplev Umbriens skønne hovedstad, som absolut er et besøg værd – også selvom man ikke bor i det smukke landskab der ligger lige omkring byen og skal køre dertil langvejs fra.

Perugia er en gammel etruisk by, som blev romersk i 295 f. kr.. Derfor er der overalt romerske bygningsværker oven på de etruskiske. Men i de sidste 400 år er der ikke meget, der har ændret sig. Gaderne er stadig smalle og stejle, og dette er med til at give byen en kæmpe charme. En ferie til Perugia er fyldt med oplevelser!

En ferie til Perugia er en ferie til en meget intim by, men det er alligevel en af Italiens mest livlige. Byens oprindelige universitet, Università degli Studi, blev grundlagt i 1308 og er dermed et af verdens ældste. Dette bærer også præg af, at universitet har knap 40.000 studerende hvert år. I 1921 blev Perugias fremmeduniversitet, Università per Stranieri di Perugia, åbnet. I dag bliver tusindvis af unge fra hele verden undervist i det italienske sprog og kultur her. Blandt andet af den grund, fyldes Perugias gader op hver aften med unge mennesker og livsglæde.

Et rejse til Perugia er ikke komplet uden at se Piazza IV Novembrea og Palazzo dei Priori. Når man går ned af byens hovedgade, som hedder Corso Vanucci (opkaldt efter Perugias store søn, maleren Pietro Vanucci – også kaldet Perugino), munder den ud i Perugias centrum, Piazza IV Novembre. Her finder man det pragtfulde Palazzo dei Priori fra 1293, der er kendt for sine smukke vinduer med buer og søjler og en vidunderligt ornamenteret indgangsportal.

Øverst i Palazzo dei Priori ligger kunstmuseet Galleria Nazionale dell’Umbria. En ferie til Perugia vil alle kunstelskere elske! Her findes nemlig kunst fra hele Umbrien, herunder selvfølgelig de største kunstnere fra byen Perugino og Pinturicchio.

Indlæser...

Regioner i Perugia

Billeder

Ingen galleri billeder til denne rejse.