fbpx

Firenze i Toscana var engang en af verdens stormagter med den kendte Medici-familie som front for handelsimperiet. En rejse til Firenze i Italien giver et unikt perspektiv i en by, som var et økonomisk centrum som hele Europa så op til. I første halvdel af 1300-tallet var Firenze en de største byer i Europa. Kunst og kultur blomstrede under den finansielle fremgang og Firenze blev arnestedet for Italiens store renæssance.

Firenze blev grundlagt som romersk koloni allerede i år 59 f.v.t. Omkring 1100-tallet begyndte byen at få kommunalt selvstyre. I middelalderen voksede Firenze sig til et vigtigt handels- og finanscenter.

Byen tjente blandt andet sine penge på at købe uld og fremstille tekstil. Firenze satte sig hurtigt i spidsen af tekstilmarkedet, og byens varer var i høj kurs. De byttede de færdige stoffer for eksotiske varer såsom guld og krydderier, og byen voksede til et europæisk handelsimperium.

Medicierne

I slutningen af 1300-tallet kontrollerede familien Albizzi Firenze. Deres udfordrer var den mægtige bankierfamilie, Medicierne. Medici-familien sad bogstavelig talt på alle Firenzes penge. De kontrollerede Medici-banken, der dengang var Europas største bank. De supplerede indkomsten ved at engagere sig i byens handelsliv.

Slægtens overhoved, Cosimo de Medici, var blandt byens mere populære borgere på grund af grundigt lobbyarbejde, og det lykkedes familien igen at overtage magten. Medici-imperiet svandt dog efter Cosimos død, og slægten mistede gradvis grebet om byens herredømme.

Renæssancens arne

Det var ikke kun guld, Firenze var rig på. Kulturlivet blomstrede også i disse år. Det resulterede i en genforelskelse i antikkens idealer. Det kom til udtryk i en stor og alsidig kunst, som verden sjældent har set før eller siden. Firenze er hjemsted for betydningsfulde kunstnere. Kunstnere såsom Boccaccio, Dante, Giotto, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Botticelli og Brunelleschi betrådte i middelalderen og renæssancen Firenzes gader.

Renæssancens ideal blev adopteret af de herskende klasser og aristokratiet. Renæssancens idealer spredte sig først fra Firenze til nærliggende bystater i Toscana som Siena og Lucca. Toscansk kultur blev snart model for hele Norditalien, og den toscanske variant af italiensk blev dominerende i hele området, specielt i litteraturen.

En blomstrende handel med renæssancekunst udviklede sig, og mens de ledende kunstnere i den tidligste renæssance kom fra de lavere klasser eller fra middelklassen, kom de i stigende grad fra aristokratiet selv eller blev selv en del af aristokratiet.

Firenze som hovedstad

Da Italien i 1865 blev forenet, blev Firenze udpeget til hovedstad. Det blev herefter besluttet, at byens historiske centrum skulle forvandles til en administrativ og kommerciel bykerne. Adskillige bygninger, paladser og kvarterer måtte lade livet i processen, og byens 8,5 kilometer lange fæstningsmur fra 1300-tallet blev revet ned.

Byens hovedtorv Piazza della Repubblica, blev bygget efter romersk inspiration. Resten af byplanlægningen røg dog i vasken. Der blev lagt andre planer for bykernen under det fascistiske styre i 1900-tallet, og 2. verdenskrigs bomber jævnede flere områder med jorden.

 

Statue udenfor Palazzo Vecchio