En ferie i Messina giver mulighed for fantastiske oplevelser. Provinsen ligger op til dagsture, hvor man kan se enestående natur og imponerende bygningsværk med interessante historier. Det turkisblå vand er omdrejningspunktet på din ferie i Messina, ligegyldigt om du slapper af ved en af de mange skønne strande, bader i floder i nationalparken eller sejler til de Æoliske Øer.

I Messina by kan du opleve flotte bygninger i gammel italiensk stil. Byens mange kirker er ingen undtagelse, når det kommer til fantastisk smuk arkitektur. Den store katedral i Messina er et vigtigt stop på din ferie i Messina. Kirken er bygget i gotisk stil og er kendt for sit majestætiske klokketårn og astronomiske ur. Et andet must see sted i Messina, er den mindre kendte Spirito Santo kirken og se det betagende luft med alverdens smukke farver og former.

Den vigtigste ingrediens i Messinas lokalkøkken er naturligvis fisk. Tilberedningen kan variere lige fra stegning og bagning til grillet i folie. Fælles for tilberedningsformerne er den friske og gode smag. Fisk, krebsdyr og muslinger er basen for overdådige supper mens sværdfisk er hovedingrediensen i den klassiske pastaret fra Messinastrædet. Den (ofte) hjemmelavede citronlikør, Limoncello, er prikken over i’et efter en overdådig middag på din ferie i Messina.

Messina provinsen

I Messina provinsen ligger byen Taormina. Her finder man et af de flotteste monumenter på Sicilien nemlig det antikke græske teater. I dag er de antikke ruiner en attraktion, man ikke må snyde sig selv for, når man er på ferie i Messina. Amfiteatret ligger oppe på en skråning, så når man står ved de imponerende søjler, er der den smukkeste panoramaudsigt ud over Siciliens kyst. De unikke monumenter bliver om sommeren brugt til koncerter, teater og andre forestillinger. De rolige og betagende begivenheder står i tydelig kontrast til de blodige gladiatorkampe og hæsblæsende hestevæddeløb, som det græske amfiteater blev brugt til for over 1500 år siden.

På din ferie i Messina skal du uden tvivl besøge de Æoliske Øer. De ligger som perler ud for Messinastrædet, og du kan nemt sejle til dem fra kysten. Den største ø er Lipardi, og her kan du mærke en livlig stemning med alle de omkringliggende butikker og spisesteder. Besøg den mindste af øerne, Panarea, hvis du vil opleve ren idyl og slappe af ved stranden i ro og mag. På øen Vulcano kan du nyde godt af de termiske kilder med varme mudderbade, som skulle have helbredende virkninger på huden.

Er du vild med at udforske naturen, vil du elske nationalparken Fluviale dell’Alcantara. Man kan både tage på en guidet tur, men også gå frit rundt i reservatet selv. Her er frodig grøn natur, Alcantara floden med sit klare, turkisblå vand og majestætiske bjerg- og klippeformationer. Det er gratis at gå rundt i parken, men ved hovedattraktionen, Gole dell’Alcantara, er der éntrepris. Gole dell’Alcantara er en botanisk og geologisk park med kløfter af vulkansk oprindelse. Det er et spektakulært syn at se, hvordan naturen på enestående vis har skabt de smukkeste formationer, farver og vandløb. Lad dig omfavne af naturen og få en uforglemmelig oplevelse!

Indlæser...

Regioner i Messina

Billeder

Ingen galleri billeder til denne rejse.