En ferie i Catania er for dig, der ønsker det hele på din ferie. Gå på opdagelse i den livlige by med smukke bygninger, spændende markeder og mød de lokale til en fyraftensøl. Kombiner det med vandring til toppen af Etna, solbad på de smukke strande, hop i det krystalklare hav og nyd byens traditionelle mad.

Catania byder først og fremmest på kulturelle og historiske oplevelser og en levende atmosfære. Når man går rundt i byen, er bygninger i barok arkitektur karakteristisk. En af dem man ikke må gå glip af, er Catania Katedralen i hjertet af byen. Med sine elegante marmorkonstruktioner og historiske kunst på væggene, er katedralen et vigtigt stop på din ferie i Catania. Gør som de lokale ved fyraften og drik en øl ved en af de små kiosker i byens hyggelige gader.

Området

Nord for Catania ligger Etna, og der er flere måder at udforske vulkanen på. Tag på en guidet vandretur, der går gennem sikre ruter og betagende natur. Det er også muligt at lade sig transportere på hesteryg eller blive fragtet med hestekræfter i form af bil og andre køretøjer. Et billedskønt landskab med store sten, sort sand og fugle, der flyver graciøst over jeres hoveder, er blot noget af det, der venter jer. Om vinteren kan en ferie i Catania spenderes på ski på toppen af sneklædte Etna. Et spektakulært syn vil møde dig, som du ikke oplever andre steder end her.

Siciliens smukke krystalblå vand er ingen undtagelse ved Catania. Med Etna i baggrunden stækker den 10 kilometer lange kystlinje sig ud for Catania provinsen. De mange flotte strande, såsom Playa de Catania og Le Capannine, gør Catania til et populært sted at holde ferie på Sicilien. Havet lægger op til spændende aktiviteter og mulighederne er mange. Tag på en dykkertur og gå på opdagelse under havets overflade eller se det fantastiske syn af Catania by og kyst fra en båd ude på havet.

Om sommeren bliver stranden omdannet til et livligt feriested med skønne restauranter og god stemning. Her kan man nyde sicilianske delikatesser på taverner med udsigt til havet. Catania er en kystby, og derfor er madlavningen især præget af retter med alverdens fisk. Catanias kogekunst strækker sig mange, mange år tilbage, og byen er derved blevet kendt for at tilberede de forskellige fisk på udsøgt og smagfuld vis. Gå en tur langs stranden med fødderne i det lune havvand efter en dejlig middag.

Indlæser...

Regioner i Catania

Billeder