Sardinien – paradisøen med snehvidt sand
En rejse fra Italiens fastland over et smaragdgrønt hav fører dig til den smukke ø med karakteristiske bugter og sandstrande med snehvidt sand, I sent vil glemme. Velkommen til paradisøen for badenymfer og naturelskere.
Middelhavets næststørste ø rammer sine besøgende med naturlige kontraster og farver samt en vild og ren natur. Det, der trækker mest, er strandene og det glitrende klare hav. Sardinien har dog også et rigt historisk og kulturelt liv at byde på. Her er lokalbefolkningen også først og fremmest Sardinere og taler Sardisk, og ikke Italienere, der taler Italiensk.
Frodig natur fra strand til bjerge
Beliggende midt i Middelhavet nordvest for Sicilien ligger Sardinien, som hovedsageligt er en bjergagtig region uden høje toppe og med et stort og charmerende men alligevel bittersødt naturligt miljø. Faktisk forekommer menneskets tilstedeværelse ikke i særlig høj grad på øens natur. Med en ferie på Sardinien oplever man frodige skove med mange træer, små ørkenområder og moser beboet af hjorte, vilde heste og fugle.
De, som foretrækker bjergene, kan med god grund tage på ferie til Sardinien og udforske området Gennargentu. Gennargentu er den største bjergkæde på øen Sardinien og ligger på østkysten. Med sit specielle landskab bevises det, at den bedste maler af alle er moder natur selv. Denne region er ligeledes rig på både flora og fauna. Man kan også finde dyr som sardinske vildkatte, mufloner, skovmår, væsler, sardinsk ræve, kongeørne, gribbe og høge. Hvis man er heldig, kan man opleve middelhavsmunkesælen, som er sjælden, da der kun er 600 tilbage af slagsen.
Sardiniens tumulske historie
Sardiniens historie går langt tilbage, længe før romerrigets indtog. De var aktive mellem år 1500-400 f.Kr. Nuraghefolket var et klanbaseret samfund, primært bestående af bønder og hyrder. Hele befolkningen er omgærdet af stor mystik. Man ved ganske lidt om nuraghefolket, da der ikke har været spor af et skriftsprog. Dog ved man, at de havde en naturreligion, at de havde nogle hellige brønde, og at de handlede med både mineraler og redskaber. Kulturen blomstrede op i bronzealderen, da øen er rig på kobber, som er vigtig i fremstillingen af bronze. Nuragherne var kendte for deres fremstilling af bronzeredskaber og våben. Faktisk er meget af den bronze fra den nordiske bronzealder fra Sardinien, og nuraghefolket har skabt flere forskellige bronzefigurer, som de har placeret i grave og nær hellige brønde.
Senere kom der rig indflydelse fra andre kulturer, der gennem tiden har sat deres præg på øen. Sardinien tiltrak i det 8. århundrede f.Kr. føneserne fra nutidens Libanon og senere karthagerne fra Tunesien omkring det 5. århundrede f.Kr. De var særligt interesserede i den frodige jord med mange oliventræer samt den strategiske placering i Middelhavet for handel. Romerne invaderede i år 238 f.Kr. og gjorde Sardinien til en romersk provins, hvor den lokale befolkning blev skubbet længere og længere op i bjergene – hvad der i dag er området Barbagia med befolkningen Barbaricini.
Efter romerrigets fald blev Sardinien løbende invaderet af flere folkeslag fra både Afrika, Grækenland og Europa, indtil Kongeriget Sardinien blev etableret i 1297 med hjælp fra paven. James den Anden af Aragon i Spanien blev konge af Sardinien og Korsika, og trods lokale forsøg på oprør, holdt aragonerne fast i Sardinien. I 1861 blev alle de italienske provinser forenet, og Sardinien indtrådte i det italienske kongerige.
