Skip to main content

Marche

Tag på ferie til Marche, hvor du har Adrianterhavet mod øst og bjærgkæden Appenninerne mod vest

Marche består af fem provinser; Ancona, Ascoli Piceno, Fermo, Macerata og Pesaro e Urbino, og udgør én af Italiens 20 regioner.

Det er oplagt at rejse til Marche, der på mange områder minde om Toscana. Området er dog langt mindre befærdet hvad turister angår. Marche er desuden verdenskendt for sin fantastiske og smukke natur, og derfor mener vi helt klart, at Marche er en fantastisk destination i Italien.

Italiens madmekka

Som så mange andre steder i Italien er Marche også en region med et fantastisk køkken. Der arbejdes med gamle traditioner, gode råvarer og originale smage. Alt lige fra oliven, pølser og salami, til pasta, risotto og forskellige supper. Der findes endda også italienske specialiteter for vegetarer, eksempelvis parmigiana di gobbi – en ret, lavet på tidsler. En ferie til Marche byder på mad for enhver smag!

Der er dog én speciel madvare, som vinder over alle de andre. Regionens madskat er helt sikkert de hvide og sorte trøfler. De udvælges nøje i områderne Acqualagna og Norcia, og enhver besøgende med interesse for det Italienske køkken bør smage disse.

Fritekstsøgning

Kort

Området

Udvalgte steder i Marche

Regionen i sig selv strækker sig over knap 10.000 km2, men selvom området kun dækker cirka ¼ af Danmarks areal, er der rigeligt at tage sig til. Marche dækker stort set alle behov, hvilket gør det til en oplagt destination, hvad enten man er voksne, en børnefamilie eller ry par på ferie. En rejse til Marche kan tage dig til mange forskellige byer i regionen, og herunder finder du et lille udpluk af de utrolig mange muligheder.

San Marino

Med en rejse til Marche kan du besøge San Marino, som ligger nord for regionen og grænser op hertil. San Marino er en republik og faktisk et lille land for sig selv. På trods af at republikken kun har 30.000 indbyggere, er San Marino en selvstændig nation og klart et besøg værd.

Hvert år strømmer cirka 3.000.000 turister til området, og det ikke uden grund. Dels for at opleve den helt særlige stemning, som man finder i San Marino. Dels for at shoppe. I San Marino kan man shoppe momsfrit, hvilket turisterne i den grad kan nyde godt af ved et besøg til republikken.

San Marino er især spændende, hvis man interesserer sig for biler. Det kan du læse meget mere om lige her.

San Leo

Et stenkast mod syd finder man San Leo. Her boede blandt andre skaberen af Franciskanerordenen, San Francesco d’Assisi, samt den kendte forfatter og digter, Dante. Byen har mange seværdigheder, eksempelvis Piazza Dante, som er byens store torv opkaldt efter den berømte digter, og Il Duomo, som er byens smukke kirke.

Oplev ligeledes byens borg, San Leo borg, som blev bygget i middelalderen. Borgen står på en høj, som kongen gør på sin trone. Tag på ferie til Marche, besøg San Leo og oplev den smukke panoramaudsigt over det historiske centrum af byen.

Pesaro - kystperlen i Marche

Langs kysten finder man mange hyggelige kystbyer. Heriblandt finder man Pesaro.

Pesaro er den kendte komponist, Gioachino Rossinis, fødeby. Han var blandt andet kendt for den berømte opera om Wilhelm Tell. Komponisten har lagt navn til den berømte operafestival, Rossini Opera Festival, som ovenikøbet afholdes i Teatro Rossini.

Grundet byens formidable placering direkte ud til havet, lægger byen i den grad op til en lækker ferie med sol og strand. Den smukke promenade giver anledning til hyggelige gå-ture langs den smukke kyst. Men hvis man tror, at det er det eneste en rejse til Marche, Pesaro, har at byde på, så kan man godt tro om igen.

Pesaro er en gammel, historisk by med gammel arkitektur, kirker, smukke slotte og historiske bygninger. Er man kunst- og historieinteresseret kan man i Pesaro finde mange udstillinger af samtidskunst og museums. Endelig har byen store områder med ægte, uspoleret natur, som giver en helt enestående og mediterende effekt og som for alvor giver ro i sindet.

Send forespørgsel

Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
this is a picture of the number 5this is a picture of the number 1this is a picture of the number 8this is a picture of the number 8
Indsæt denne kode. Dette bruges for at kontrollere, at det ikke er en computer, som udfylder formularer automatisk.


Logo - Rejsegarantifonden