Skip to main content

Milano

Milano er Italiens hovedstad hvad angår forretningsliv, design og mode

Det samtidig en by med fantastisk kunst og kultur samt et glamourøst natteliv. En rejse til Milano sikrer dig en storbyoplevelse med livlig atmosfære og charmerende italienske gader og stræder.

Den lyse marmor katedral Duomo di Milano, med dens spektakulære arkitektur og uendelige detaljer, er et uundgåeligt must see på en rejse til Milano. Den storslåede gotiske kirke startede med at blive bygget omkring 1386. Siden da er kirken gået gennem flere arkitektoniske stilarter, fordi det tog mange år at bygge katedralen færdig.

Derfor kan man både finde barokstil, neoklassisk og neogotisk, selvom den primære arkitektur er gotisk. Nogle af spirene på kirkens top stod først helt færdige omkring 1958, hvilket bevidner om kirkens årelange tilblivelse. På taget er en fantastisk panoramaudsigt ud over hele byen.

Bylivet i Milano

Milano besidder også mange andre fantastiske seværdigheder som Sforzesco Slottet, Pinacoteca af Brera med sin mageløse samling af italienske mesterværker, La Scala operaen og Leonardo da Vincis sidste nadver i Kirken Santa Maria delle Grazie.

For de modeinteresserede er det absolut vigtigt ikke gå af glip de verdensberømte designere på Milanos Via Della Spiga og Via Montenapoleone. Sidstnævnte er Europas dyreste shoppinggade med de mest eksklusive butikker og modehuse.

Rundt om centrum af Milano ligger flere dejlige områder af byen. Et af dem er eksempelvis det hyggelige Navigli distrikt. Her kan man tage på rundfart i de charmerende kanaler og nyde synet af de italienske huse og bygninger. Efterfølgende kan man nyde en espresso eller drink fra en af fortovscafeerne med udsigt til den skønne kanal. Historien går på, at det var den verdensberømte kunstner, Leonardo Da Vinci, som udtænkte konstruktionen af kanalerne.

Navigli distriktet er også kendt for at være det område med allermest kunst, så er man kunstinteresseret, er det stedet at tage hen. Der er også flere grønne områder ved Navigli, som byder på frisk luft og skøn duft af blomster, hvis man vil have et par timer ude af storbyen.

Fritekstsøgning

Kort

Send forespørgsel

Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
this is a picture of the number 9this is a picture of the number 5this is a picture of the number 3this is a picture of the number 3
Indsæt denne kode. Dette bruges for at kontrollere, at det ikke er en computer, som udfylder formularer automatisk.


Logo - Rejsegarantifonden