Vindrose Rejsers mange rejsemål
Her finder du en oversigt over de mange rejsemål, som vi lige nu tilbyder hos Vindrose Rejser. Der er nok at vælge imellem, og vi udvider hele tiden kataloget med nye spændende steder, som du kan besøge. Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev, for altid at være opdateret med de nye rejsemål, gode tilbud og rejseinspiration.
Kan du ikke finde drømmerejsen her? Tøv ikke med at kontakte os, så skræddersyr vi en løsning, der passer lige præcis til dig.
Italien
Vindrose Rejser tilbyder rejser til en lang række spændende rejsemål i Italien – lige fra Milano i nord til solrige Sicilien i syd. Italiens skønhed har mange ansigter, både i form af de arkitektoniske vidundere, historiske bydele og de bølgende bakker uden for byerne, der ingen ende har. Du kan bo på et autentisk italiensk agriturismo med swimmingpool eller på et moderne hotel, hvor restauranten har op til flere Michelin-stjerner. Italien har noget for enhver smag, uanset hvordan du foretrækker din ferie.
Herunder finder du vores mest populære destinationer i Italien. Hvis du ikke kan finde din drømmedestination her, er du mere end velkommen til at kontakte os, så skræddersyr vi et personligt tilbud til dig.
Besøg Apulien, Italiens hæl, hvor soltimerne er mange, jorden er frugtbar og du kan plukke både oliven og appelsiner direkte fra træerne.
Områder og byer:
Bari og Itria-dalen I Gargano Halvøen I Lecce
I Campania finder du blandt andet storbyen Napoli samt Amalfikysten, der regnes for en af Europas smukkeste kyststrækninger.
Områder og byer:
Amalfi & Sorrento I Napoli
Tag til Lazio og oplev ophavsstedet til den vestlige civilisation, som vi kender den i dag – en oplagt rejse til historieelskeren!
Områder og byer:
Rom
Besøg smukke Ligurien, et billedskønt område, som man aldrig bliver træt af at besøge – især enestående Cinque Terre!
Områder og byer:
La Spezia og Cinque Terre I San Remo
Tag til Piemonte syd for de italienske alper og oplev et område beriget med bløde bakker og endeløse rækker af vinmarker.
Områder og byer:
Torino
Sicilien er en af perlerne i det sydlige Italien. Her kan du opleve Italien gennem naturen, historien og traditionerne.
Områder og byer:
Messina I Palermo I Siciliens østkyst
Toscana er kendt for at være velsignet med fantastisk smuk natur, råvarer i verdensklasse og et kulturliv, der blomstrer som aldrig før.
Områder og byer:
Chianti og Siena I Firenze I Piza og kysten I Montepulciano I Val di Chiana
Umbrien er spækket med grønne omgivelser, søer og blomstrende marker. Her kan du både nyde naturen og mærke historiens vingesus.
Områder og byer:
Lago Trasimeno I Perugia
Polen
Polen er i spændende udvikling og landet har en rig nationalhistorie. Polen er prydet med gamle byer med smukke bygninger, middelaldertorve og arkitektoniske perler, der stadig får lov til at stå, som minde om en fjern fortid. Polen er dog også et land i hastig forandring, hvor gammelt mødes med nyt. Moderne mikrobryggerier indtager middelalderbyerne, sushirestauranterne dukker op ved siden af mælkebarerne, og Michelin-stjernerne er begyndt at strø sig ud over landskabet. Ikke langt fra disse kulturelle højborge, kan du samtidig møde fritgående bisonokser i de krogede urskove.
Velkommen til Polen – landet der kan byde på stort set hvad som helst.
Tyskland
Tyskland rummer utallige rejseoplevelser – lige fra interessant kultur og festlige traditioner til smagfulde, kulinariske måltider. Tyskland er Europas mest folkerige land med over 80 millioner indbyggere. Landet har spillet en central rolle i Europas historie og er i dag en af verdens største økonomier. Tysklands natur er enestående og byder på kystområder i det nordtyske lavland og bjerglandskaber mod syd. I Tyskland kan man opleve meget. Tag på sightseeing i de pulserende byer, tag på badeferie på kysten eller stå på ski i Alperne.
Dette er vores mest populære rejsemål i Tyskland. Hvis du ikke finder destinationen, som du leder efter, så er du velkommen til at kontakte os.
Østeuropa
Østeuropa byder på et væld af eventyrlige oplevelser og fantastisk natur. Atmosfæren er hyggelig og eventyret stort, uanset om du får smagsløgene testet på Michelin restauranter i Budapest eller nyder Østeuropas smukkeste by, Prag. Østeuropa har en lang og fascinerende historie, hvor landenes magthavere og grænser har ændret sig gentagende gange gennem tiden. Da jerntæppet faldt, blev Prag og Budapest de første byer, der åbnede dørene op for turister. Budapest er med de mange termalbade og varme udendørs pools et velbesøgt paradis for spa-entusiaster. Prag er derimod kendetegnet ved fantastisk arkitektur og velsmagende øl.
Tag til Østeuropa for at opleve storbyer, som byder en masse spændende, billige og anderledes oplevelser.
Baltikum
Riga, Tallinn og Vilnius – vi remser altid Baltikums hovedstæder op, som var de ens. De tre baltiske lande ligger da også som perler på en snor, men der er alligevel meget, der skiller dem og deres stolte hovedstæder fra hinanden. Oplev Vilnius, der byder på et hav af kirker, gammeldags charme og afslappet stemning. Riga, bliver kaldt ”Baltikums Paris” og trods et mere moderne udtryk, så forfører Riga os stadig med smuk arkitektur og udsigt over den mægte flod Daugava. Fortryllende Tallinn ligner noget fra et eventyr, og her værnes der om fortidens smukke arkitektur samtidigt med at byen er fremme i skoene hvad angår kunst, kultur og grøn energi.
Baltikum byder på mange forskellige oplevelser, og du kan nyde de tre hovedstæder hver for sig eller sammen.
Spanien
Spanien er en af de ældste stater i Europa og byder på masser af oplevelser, historie og kultur. Landet skal opleves gennem naturen, kunsten, traditionerne og ikke mindst gastronomien. Den spanske tapas er en oplevelse i sig selv og består af en række små velsmagende retter, som man bør prøve. Flamenco – den kendte dans – stammer her fra landet og det er en hel speciel oplevelse at se et autentisk flamencoshow i Spanien. For de kunstinteresserede, kan man se nogle af de største værker af kunstnere som Pablo Picasso, Salvador Dalí og Goya.
Vil du opleve Spanien så tag enten til Madrid, som er en pulserende storby, som aldrig sover eller Barcelona der både byder på strand og storby.