Tag på ferie lige over grænsen! Nordtyskland og den tyske østersøkyst byder på et væld af smukke byer, gamle hansestæder og er et perfekt rejsemål til et hurtigt getaway væk fra hverdagens trummerum.

Kiel er hovedstanden i delstaten, Schleswig Holsten – en by med historie tilbage fra det 6. århundrede. Den ligger kun 80 km. fra den dansk-tyske grænse og har mere end 240.000 indbyggere.

Byen er især kendt for sine stolte sejler-traditioner og deres årlige regatta, som er verdens største. Kiel har desuden en hyggelig gammel bydel, hvor et besøg i Nikolai kirken kan anbefales. Byens mange museer gør også, at det er let at bruge 3 dage i byen. Laboe Naval Memorial er også et besøg værd. Specielt en guidet rundtur i ubåden, som ligger lige ved siden af, er utrolig interessant.

Byen er spækket med gode restauranter og hyggelige cafeer. Derudover kan Jeres shopping-lyst også blive stillet, da byen har en attraktiv gågade med alle de store mærker repræsenteret, samt et stort indkøbscenter.

Beliggende mellem byerne Lübeck og Rostock finder du byen Wismar ved havet.

Her er der rige muligheder for at få sig nogle dejlige oplevelser fra Wismars omegn med hjem i kufferten. Hyggelige byer og skøn natur danner ramme om nogle af de udflugter, der venter jer ve et besøg på BW Grand City Wismar.

Wismar er præget af mange imponerende købmandshuse, hvoraf mange har karakteristiske takkede gavle, som vender ud mod gadesiden. Se den gamle havn, Nikolai kirken, St. George og St. Mary’s kirke. I 2002 blev de historiske dele af Wismar og Stralsund optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Midt i Wismar ligger den smukke markedsplads, som med sine 10.000 m2 er en af de største i Nordtyskland. Ud til pladsen ligger en række statslige bygninger, heriblandt byens rådhus. I den store og smukt restaurerede rådhuskælder ses udstillingen “Bilder einer Stadt”, som beskriver byens udvikling over tiden; bl.a. et kalkmaleri fra 1300-tallet. I den sydøstlige ende af pladsen ligger den spektakulære brønd eller vandkunst, som man kalder den. Brønden, som er i hollandsk renæssancestil, blev bygget fra 1579-1602 efter planer af Phillipp Brandin fra Utrecht. De 12 søjler af kalksten bærer et smukt kobbertag, og oven på dette står en sekskantet lanterne. Indtil 1897 leverede brønden drikke- og brugsvand til omkring 220 husholdninger gennem vandledninger af træ.

Rügen ligger ud for Østersøens kyst i Pommern, hører til de mest populære feriemål i Mecklenburg-Vorpommern.

Det er ikke for sjov, at det var en af kansler Bismarck’s ynglingssteder i Tyskland. i dag kan man endnu føle badestedernes nostalgiske charm. Endnu mere nostalgi giver Rasende Roland, en mere end 100 år gammel smalsporet jernbane, der bringer feriegæsterne til de forskellige badesteder på øen med en fart på 30 km/t-

Foruden i alt 60 km fin sandstrand har Rügen meget at byde på rent landskabeligt: De store nationalparker på øen, I må heller ikke snyder jer selv for at besøge den verdensberømte udsigt på kridtklipperne ved Stubbenkammer, drømmeagtige fiskerbyer og fornemme adelspalæer. Lige så hvid som kridtklipperne er den hvide by, Putbus. Rügens attraktive natur- og kulturlandskab indbyder de besøgende til at udforske øen med cykel. Ud over de verdensberømte seværdigheder som Kap Arkona og jagtslottet Granitz.

 

Indlæser...

Regioner i Nordtyskland

Billeder

Ingen galleri billeder til denne rejse.