Apulien, eller Italiens hæl, er måske ikke Italiens mest besøgte turistområde, men bestemt et besøg værd, ligegyldigt hvilken type rejse man søger.

I den sydlige del af Apulien, omkring Tarantobugten, ligger Magna Grecia region, som er rig på historie og frilandsmuseer. Her finder du islæt fra den antikke græske civilisation, der er udtrykt i disse områder på en sublim måde, til den romerske periode, og til sidst fra de lokale folk, der kom fra forskellige traditioner og oprindelse, som bosatte sig her.
Den vigtigste by i provinsen er Taranto. Det er en gammel græskkoloni og er en by mellem to have. Et besøg i det enorme National Archeological Museum er et absolut must. Af særlig interesse er den unikke samling af antikke smykker kendt som “Ori di Taranto”.

En anden spændende tur er i Itria dalen. Her finder du Alberobello, der med sit lille historiske centrum, består af de berømte Trulli (små hvide huse med mørke, kegleformede tag). Der er også byen Martina Franca med sine mange barok kirker. Castellana Grotte er også besøg værd grundet byens fascinerende underjordisk grotte system, som blev opdaget i 1938.

Kører du mod kysten fra Alberobello finder du smukke byer som Polignano a Mare, Monopoli, Ostuni og Fasano.
Og er du sulten er byen Altamura, med det eneste DOP udmærkede brød i Italien, et must see. Det er en smuk lille by, hvor gamle bagertraditioner bliver holdt ved lige i byens mange små bagerier, der laver det skønneste brød.

Matera er et sted alle burde se i løbet af deres livstid. Byen er kendt for dets “Sassi di Matera”, et område med forhistoriske bosættelser. De særlige hulebebyggelser hugget ind i bjergsiden har været beboet i tusinder af år. Hulerne, der ligger i 10-12 etagers højde, blev erklæret uegnede som menneskebolig i 1951, og næsten 23.000 beboere i Sassi blev flyttet til nyopførte beboelsesejendomme. Nu er adskillige hundreder af de oprindelige huler restaureret og genbeboet, takket være massiv offentlig støtte. Siden 1993 har Materas huler været under UNESCOs særlige beskyttelse. Mange film er også blevet optaget i byen og området omkring den, blandt andet Mel Gibsons “The Passion of the Christ”.

Apulien var Federico den Andens land, som var en af de hellige romerske kejsere. Det historiske islæt fra hans periode kan absolut ses i området. Det kan også anbefales at se slottet Castel del Monte, også en del UNESCO kulturarv, og mange andre slotte i området nord for Bari.

Indlæser...

Regioner i Apulien

I det nordlige Apulien, tæt på grænsen til regionen Abruzzo, ligger Gargano halvøen. Et idyllisk og smuk naturområde med flotte strande, hyggelig...
Lecce ligger i Salento – den sydligste del af Italien og Apulien – og ligger mellem de klare vande i Adriaterhavet og den Ioniske kyst, hv...

Billeder

Ingen galleri billeder til denne rejse.